top of page

Dyrets Stemme

Som dyretelepatør kommunikerer jeg med dit dyr

Stil spørgsmål og få svar direkte fra dyret selv

Sigga og Fie 1.jpg

Online live telepati

I denne session mødes vi live på telefonen - dit dyr, dig og mig. Jeg giver dit dyr en stemme, så du kan stille spørgsmål, få klarhed og finde løsninger sammen med dit dyr.

Hvad er telepati?

Telepati er en kommunikationsform, der handler om at modtage og sende billeder, følelser, tanker og kropslige fornemmelser gennem en energetisk forbindelse. Telepati handler om at bruge sanser, som både dyr og mennesker naturligt er udstyret med. Sanser som vi mennesker oftest har glemt, fordi vi fokuserer på talen. Det er ikke magi, men blot en mere sanselig måde at tale sammen på. 

 

For dig som dyreejer betyder telepatien, at du får en direkte kommunikation med dit dyr. Du kan høre, hvad det har på hjerte. Hvad det har brug for og drømmer om. Du kan få klarhed omkring dyrets psykiske og fysiske tilstand og få dets perspektiv på de problemstillinger, I oplever sammen. 

​

Nanna 2.JPG

Om mig

Tau og Liva.png

Mit navn er Tau Rebecca Mikkelsen, og jeg ELSKER dyr. 

 

Jeg driver selv et lille dyre rescue projekt - Little Paradise - så mit liv er fuld af dyr. Jeg møder dyrene i øjenhøjde som ligeværdige væsner og er meget nysgerrig på, hvad og hvem de er. 

​

Jeg er uddannet Spirituel Dyreterapeut fra Spiritual Academy, som både omfatter telepati og healing. Jeg har også taget telepatikurser hos Manja Vestergaard og Mathilde Denning. Derudover er jeg uddannet True Lead fra Marianne Florman og Dyreassisteret coach fra Hestenge Consult.

​

Som dyretelepatør formidler jeg dyrets kommunikation autentisk og kærligt. Jeg er god til at skabe et trygt rum, hvor både dyr og ejer føler sig set og hørt.

​

Jeg er dybt taknemmelig for at få lov til at tale med jeres dyr.

​

Som dyrets stemme er det min opgave at videreformidle, hvad dyret kommunikerer.  Det er vigtigt for mig, at jeg ærer dyret og er autentisk i min formidling, så jeg med kærlighed og ærlighed giver dyret en stemme. 

​

Min generelle oplevelse er, at dyrene er kærlige og konstruktive partnere, der virkelig ønsker at finde løsninger og leve i harmoni med deres mennesker. 

​

Dyrene er så kloge. De kan lære os utrolig meget om både dem og om os selv. Hvis vi er villige til at lytte, være nysgerrige og lære. 

​

Jeg lærer selv noget nyt af mine dyr hele tiden. De er mine bedste lærermestre, og jeg er dybt taknemmelig. 

Dyrets Stemme

tau og pelle 2.jpg

“

I forbindelse med at min dejlige 16 årige oldenborg vallak, Manaus, flyttede stald, desværre 2 gange på et år, kom vi ind i en meget svær periode, hvor Manaus ikke havde det godt.


Derfor havde vi en telepati med Tau. Det var en bevægende oplevelse at lytte til Taus og Manaus kommunikation. Et smukt billede på hvordan menneske og hest kommunikerer på to helt forskellige sprog, og hvor det er Taus evne til at mærke og omsætte de sanseudtryk, som Manaus kommunikerer ind i Taus krop. Følelser, billeder, smerte, savn, angst og ensomhed, men også kærlighed.


Denne periode har også påvirket mig dybt og telepatien satte ord på i hvor høj grad mit nervesystem påvirker Manaus nervesystem.


Det er en tankevækkende og lærerig proces, som har sendt os ud på en rejse med at genfinde vores mentale balance. Fælles og hver for sig, men som også har styrket vores samhørighed.


Jeg kan varmt anbefale Taus Telepati.


Ilse Aarup

Det siger andre

“

Jeg havde en live-telepati over telefonen med min hund Vilje, og det var en rigtig god oplevelse.


Jeg er selv meget tunet ind på Vilje, så jeg blev faktisk ikke overrasket over det, der kom frem. Til gengæld gav samtalen mig en god bekræftelse og en klarere forståelse af, hvad vi skal arbejde med fremadrettet, og hvordan vi bedst griber det an.


Jeg synes især, hun var dygtig til at opfange problematikkerne og komme ind til selve roden af dem. Fokus var ikke bare på symptomerne, men på hvad der ligger bag, og hvad vi skal arbejde med for på sigt at skabe en reel forandring.


Noget, jeg også syntes var ret fascinerende, var, at hun tog kontakt til Vilje, inden hun ringede mig op. Da hun begyndte at tale, reagerede Vilje med det samme på stemmen, kom hen til telefonen og lagde sig næsten oven på den. Under hele samtalen blev hun usædvanligt rolig, lagde sig ned og slappede helt af. Det er ikke normalt for Vilje at ligge så afslappet på den måde, så det gjorde indtryk på mig.


Alt i alt var det en rigtig positiv oplevelse, og jeg vil bestemt anbefale det til andre, der er nysgerrige på den form for kommunikation med deres dyr.

​

Mange tak for dig fra Jenny Monrad og Vilje 🥰

“

Tau ringede op som aftalt og tunede ind på min hest Manse. Der var straks kontakt, kunne jeg se på Manse, der begyndte at stå med lukkede øjne. 

 

Tau hilste pænt på Manse, og fortalte hvorfor hun havde taget kontakt. Jeg havde et par spørgsmål, som blev stillet uden at gå i dybden og fortælle for meget. Tau fik hurtigt svar fra Manse, som altid gerne vil tale(!!), og det der blev formidlet, gav god mening. 


Var der en smule tvivl eller tvetydighed, omformulerede Tau spørgsmålet og fik et mere konkret svar.


Jeg havde sat mig på folden et stykke fra Manse, men lidt inde i samtalen kom Manse roligt, men meget direkte, hen til mig og ville fysisk være med i samtalen. 


Jeg ønsker Tau alt det bedste - og jeg håber, at hun vil tale med Manse eller en af mine andre ponyer en anden dag. 


De bedste hilsner fra Louise Akua Andersen Nielsen
 

“

Jeg har lige haft Tau Rebecca Mikkelsen til en telepatisk samtale med min hest. Det blev en stund, med mange aha oplevelser og brugbare forklaringer. Jeg har fået en masse at arbejde videre med og glæder mig til at se effekten på min hest. 


Tusind tak for din tid og jeg føler virkelig at du “snakkede” med min hest. TAK 🙏🏻 


Hilsen Camilla Straaberg

heste på mark.jpg

Priser

Live telepati via telefon 800 kr.

Kontakt

Tau Rebecca Mikkelsen
Asmindrup 30
4400 Kalundborg
Tlf. 30115835
tau@dyretsstemme.dk

Send en besked

Tau profilbillede.png
bottom of page